
Selvfølgelig har bekvemmelighedsflygtninge/migranter ikke ret til ferie i Danmark, når de ikke er i arbejde. Derfor er det også direkte uforskammet, når de demonstrerer og stiller krav om ferie i det land, der ellers varetager deres beskyttelse og underhold. Ydermere finder jeg det uansvarligt, hvordan de og en frelst socialdemokratisk borgmester (Niels Borring, Favrskov) misbruger barnets tav og pådutter børnene en offerrolle for herved at fremme den specifikke sag. Niels Borring glemmer helt, at disse migranter er rejst igennem et utal af sikre lande uden at påberåbe sig retten til asyl. De er altså ikke flygtet direkte fra krig, død og ødelæggelse, som han ellers udtaler i pressen, men har specifikt valgt Danmark, eller et andet nordisk land som deres endestation. Udvælgelsen af destination er næppe sket på baggrund af det danske klima, så mon ikke det er pga. vores fordelagtige velfærdssystem (og nogle frelste røde politikere), som vore forfædre har bygget op igennem årtiers hård slid. Som jeg ser det, er dette blot endnu et af de mange migrant-krav, der kunne have været undgået ved at yde hjælpen til reelle flygtninge i nærområderne, fremfor at misbruge ressourcerne på uforskammede, krævende, primadonnaer af bekvemmelighedsflygtninge i Danmark.