
Den såkaldte ”Ældrebyrde” vil vokse i de kommende år – og udgøre knapt halvanden million iløbet af ca 20 år!
Heldigvis taler vi ikke alene om syge, svage, udsatte – men blot ældre, der ofte sætter en ære i, at klare sig selv!
Mange både rørige og initiativrige.
Den gruppe har i mange år hovedsageligt været henvist til, at bo i egen eje/lejebolig - evt. ældre/tryghedsboliger.
Efter min mening er dette ikke tilstrækkeligt, da stadig flere raske med længere levealder ønsker at dele deres otium med andre ligesindede.
For at kunne dele madlavning og spisning – samt altid ha’ en tæt adgang til andre! For at kunne handle, gå i bio – eller rejse på ferie mm!
Da et bofællesskab typisk vil bestå af 15-25 personer – vil nogle altid kunne køre bil – og fællesskabet kunne ha’ et antal fælles biler – evt. elbiler?
Formålet med et bofællesskab er følgelig også, at reducere ensomhed og utryghed i seniorlivet. Mange bliver selvsagt singler – og har evt. børn og familie langt væk?
Fordele kan også være, at slippe for ansvaret for hus og have – samt få frigjort værdier fra ejerboligens mursten!
Derfor bør bofællesskaber hyppigt være leje eller andelsbolig.
Landets kommuner har vel traditionelt fremmet boliger i mellembyer – og større byer – hvilket idag er et for snævert valg.
Vi bør kunne tillade mennesker at leve i og ved landsbyer – og derved fastholde livet i landsbyerne. Disse har traditionelt et bedre sammenhold – end mellembyer og større byer.
Her beder vi om , at kommunen kan assistere grupper på landet – og evt. dispensere fra snærende landsbyzoner!
Transport påpeges hyppigt som et problem – men med flere delebiler, skole- og flextaxier er det praktiske problemer, der kan overkommes.
Udformning:
Den nuværende gruppe af interesserede, kigger på allerede kendte fællesskaber – og derfra vælge det bedste – og ”kopiere” det der er muligt!
Derfor bedes andre interesserede melde sig til Peder Kirkeby på 26443357 / pederkirkeby@hotmail.com.