International Network Horsens vinder VITUS-prisen 2017



Horsens’ nye pris – VITUS-prisen – som blev indstiftet i foråret, er gået til foreningen International Network Horsens (IHN).
 Prisen uddeles til en borger, institution, forening eller virksomhed, der ligesom den verdensberømte opdagelsesrejsende Vitus Bering har udvist et særligt globalt udsyn.
 Og det har om nogen IHN, mener formandskabet for Internationaliseringsudvalget, der står bag prisen.
 - Når valget er faldet på International Network Horsens, er det fordi, foreningen har udvist et ganske særligt globalt udsyn til gavn for byen og dens borgere. Gennem åbne arrangementer på blandt andet biblioteket har IHN skabt rammer, som bidrager til at danne bro mellem lokalsamfundet og herboende internationaleborgere, siger formand Andreas Boesen.
 Paula Bleanch, præsident for International Network Horsens, siger om tildelingen:
-  Vi er meget glade for VITUS-prisen 2017. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige finalister – Det Visionære Køkken og JCI Horsens International – så det er dejligt, at kommunen anerkender vores arbejde og engagement. Der bor mange internationale mennesker i Horsens. De har meget at tilbyde og kan bidrage med endnu mere, hvis de hjælpes bedre på vej. Prisen giver os energi til at fortsætte samarbejdet med kommunen om at forbedre velkomstprocessen og sikre, at de internationale falder godt til i Horsens.
 I alt ni kandidater var indstillet til prisen.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025