Thomas ”Bomle” lyder som Flemming ”Bamse” Jørgensen når han synger alle de udødelige klassikere fra Bamses Venner og Bomles Venner som kalder sig for Danmarks Hyggeligste Bamseorkester er også blandt de bedste.
Ikke synge eller danse
Fredag aften var der inviteret til koncert på Horsens Ny Teater og selvom temperaturerne udendørs lå lige under 30 grader var der kommet mange for at høre de mange gode sange. Der var lavet plads i salen så kun hvert andet sæde var taget i brug og i for ikke at sprede smitte ved dråber måtte publikum heller ikke synge eller rejse sig op og danse – hvilket kunne være temmelig svært at Bomles Venner flot hjulpet af Horsens Horns gjorde næsten umuligt at sidde stille.
Første spillejob i lang tid
Musikerne på scenen var alle meget spændte på at spille for publikum, da flere af dem ikke havde optrådt offentlig siden begyndelsen af marts måned og det var næsten som at se køerne blive lukket ud på græs i foråret – der var spilleglæde, højt humør og masser af overskud til at lave verbalt pingpong med publikum. Man kan sige positivt, at Thomas ”Bomle” og guitaristen Nikolaj Lyngbye, var gode til at ”piske” en stemning op og den blev gengældt fra salen med muntre tilråb, grin og masser af taktfaste klapsalver.
På tangenter og kor var det Tommy Franck, og bag trommerne og på kor var det Jacob Houmøller. Bag blæserne fandt man Kenny Jensen på saxofon, Taus Houmøller på trompet og Benny Bay på trombone.
Koncert uden pause
Fra scenen lød det humoristisk: I kan få håndsprit og klapsalve! Koncerten blev gennemført uden pause og efter to timer og tredive minutter spillede mange sidste tone fra scenen. Herefter skulle publikum blive siddende og teatrets personale dirigerede publikum ud en række ad gangen.
Efter at have svedt tran i to og en halv time fik musikerne og personalet noget koldt at drikke på bagscenen og lukkede den lidt køligere aftenluft ind på Horsens Ny Teater. Aftenens velgørenhedskoncert indsamlede omkring 10.000 kr. – et flot resultat.
Kildall