
I håbet om at skabe interesse for omsorgsfaget inviterer plejecenter alle interesserede indenfor.
- Der bliver flere og flere ældre og vi står over for store udfordringer med at skaffe personale i fremtiden - det kan vi allerede mærke nu. Men vi synes, vi har noget fantastisk at tilbyde - Et fag og en arbejdsplads, der handler om at skabe glæde og livskvalitet, og som byder på så meget mere end det, der har været i fokus i medierne de senere år. Vi vil gerne vise, hvem vi er, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde," siger Grethe Therkelsen, der er funktionsleder i Horsens Kommune.
Se et plejecenter indefra
Job- og uddannelsesmessen foregår på Plejecenter Præsthøjgården, Ternevej 66 i Horsens den 20. marts kl. 11.00-14.00. Arrangementet starter med en fælles introduktion og derefter kan man besøge forskellige stande.
På Job- og uddannelsesmessen bliver der mulighed for at se sig omkring, at møde ansatte og elever, og få en snak om uddannelse og jobmuligheder. Der vil være repræsentanter fra uddannelserne og fra Jobcentret i Horsens.
Det vil også være muligt at skrive sig op til afløser- og feriejobs.
Som et andet initiativ til at skærpe interessen for SOSU-faget har Horsens Kommune skabt et antal fritidsjobs for unge i ældreplejen. Et initiativ, som har vist sig at være en succes hos både unge og ældre og som inspirerer andre overalt i landet.