Borgere på banen om Gudenåen



Vil du hjælpe Gudenåen?
 Med det spørgsmål inviterer Horsens Kommune nu borgerne på en workshop mandag den 22. maj fra kl. 19.00-21.00 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.
 Baggrunden for workshoppen er de mange forbedringer af kommunens vandløb, der skal ske i forbindelse med den nye vandplan.
 For eksempel fjernelsen af spærringen i Gudenåen ved Vestbirk Camping.
 - I første omgang skal der laves en forundersøgelse, der skal vise, hvordan spærringen bedst kan fjernes med størst mulig hensyn til blandt andet naturen og kulturen i området, men inden vil vi gerne have input fra de lokale borgere. På den måde sikrer vi, at forundersøgelsen afspejler det væsentlige, så vi kan pege på den helt rigtige løsning, siger Jan Kunstmann, Natur og Miljø.
 Han understreger, at alle idéer er velkomne -  også dem der rækker ud over projektet i vandløbet.
 - I idéfasen vil vi ikke begrænse projektet, og derfor er alle input velkomne. Vi vil også gerne modtage idéer, som giver projektet merværdi, for eksempel forslag til nye stier eller friluftsaktiviteter i området.
 På workshoppen præsenterer kommunen tre ideer til mulige løsninger, som borgerne i grupper skal diskutere. Men de må også gerne foreslå en helt fjerde løsning.
 De tre løsningsforslag peger enten på at bevare de nuværende forhold og lave et langt omløbsstryg forbi hele Bredvad Sø, at genskabe Gudenåen, som den var før 1924 eller lave en mellemløsning.
 Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025