
Helle spiller klaver, mens Anna fører an i sang og dans, og det er aldrig til at vide, hvad vi finder på:
Måske skal vi synge ”10 indianerbørn” men lave fagterne med fødderne? Måske skal vi bevæge os som svømmende giraffer til ”Jeg gik mig over sø og land”? Det kan også være, vi skal lære en ny sang.
Det vigtige er, at både børn og voksne vil være med til at synge, bevæge sig og have det sjovt – sammen gør vi det til en fest!
Onsdag den 22. januar kl. 10 kan I komme til koncert for de 3-5-årige med på Brædstrup Bibliotek, og onsdag den 29. januar kl. 10 kan I komme til koncert på Gedved Bibliotek – også for de 3-5-årige.
Begge arrangementer varer 30 min. og gratis billetter til børn kan hentes online eller på et af kommunens biblioteker.