
Fra koncert med Anna Banana og Helle Frikadelle på Gedved bibliotek. (Arkivfoto)
Helle spiller klaver, mens Anna fører an i sang og dans, og det er aldrig til at vide, hvad vi finder på:
Måske skal vi synge ”10 indianerbørn” men lave fagterne med fødderne? Måske skal vi bevæge os som svømmende giraffer til ”Jeg gik mig over sø og land”? Det kan også være, vi skal lære en ny sang.
Det vigtigste er, at både børn og voksne vil være med til at synge, bevæge sig og have det sjovt – sammen gør vi det til en fest!
Arrangementet varer fra kl. 10.00 til 10.30 og er for de 3-5-årige.
Gratis billetter til børn kan hentes på horsensbibliotek.dk og på et af kommunens biblioteker.