Krolfstævne i Hatting



På det vindende hold var der to fra Birkebo, nemlig Birte Jensen og Ernst Nielsen, som ses til venstre på billedet. Gevinsten var chokolade, som holdet – ikke helt uventet - valgte at dele med alle deltagere.

Krolf er blevet en meget populær sport. Også på Birkebo i Østbirk spilles der flittigt, og i sidste uge deltog flere Birkebo-spillere i et stævne i Hatting for aktivitetsstederne i Østbirk, Brædstrup, Lund, Egebjerg og Hatting. I alt 54 krolfspillere havde sat hinanden stævne i Hatting, og de blev tilsmilet med strålende solskin.

Krolf-spillerne blev inddelt på ni hold, så deltagerne fra de forskellige steder blev blandet. Et af formålene med stævnet er nemlig, at folk får snakket med hinanden på kryds og tværs.

Selve krolfspillet blev afviklet på en 15 hullers bane, og det hold, der klarede runden med færrest point, blev kåret som vinder. Gevinsten var delelig chokolade, og derfor fik alle glæde af gevinsten.

Stævnet omfattede også frokost i Hatting Centret, og også denne del af stævnet var særdeles vellykket.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024