Kultur på recept er en realitet



I de netop afsluttede forhandlinger vedrørende fordelingen af midlerne i SATS-puljen er det lykkedes at afsætte 8 mio. kr. til kultur på recept til borgere med stress, angst eller depression, forklarer sundhedsordfører Carolina Magdalene Maier:
”Vi ser et samfund, der producerer flere og flere borgere med fx stress, hvorfor jeg i den grad er glad for, at vi ved at indføre kultur på recept nu politisk tager et øget ansvar herfor. Og det er med alt andet end med bind for øjnene, at vi kaster os ud i det, fordi der fx fra Sverige er rigtig gode erfaringer med, at kultur på recept frem for at skrue op for medicineringen er et rigtig godt middel,” siger hun.
Ordningen vil i første omgang være på forsøgsbasis, og den vil blive indrettet netop efter svensk forbillede, hvor både offentlige og private initiativer spiller sammen og giver kulturoplevelser og

-aktiviteter samt mulighed for selv at indgå i skabende processer. Det er håbet, at ordningen vil blive så stor en succes, at den kan indføres permanent, forklarer Carolina Magdalene Maier:

”I første omgang vil kultur på recept blive ordineret til borgere med stress, angst eller depression samt svage ældre og demente, men i mine øjne vil de fleste nyde gavn af kultur og natur på recept. Derfor er det også min klare forhåbning, at ordningen vil blive gjort permanent,” siger hun og fortsætter:

”Når ordningen skal gøres permanent, håber jeg selvfølgelig på igen at have opbakning fra Socialdemokraterne, Radikale og SF, der i den grad har været med til at sikre, at vi også i Danmark for alvor får kultur på recept,” afslutter hun.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025