Farver skaber glæde



Helle Birkholm har malet i mange år og er blevet kendt for farvestrålende malerier, der appellerer til beskuerens fantasi. Farver skaber glæde – og det er også det kunstneren ønsker med sine værker. På udstillingen er der også ”de røde damer”, som kunstneren kalder dem. Damerne er nøgne og baggrunden har en varm rød farve. Der er ikke noget erotisk over damerne, men derimod skulpturelt.  Andre malerier er med finurlige fantasifigurer, huse og andre elementer, som er sat sammen meget originalt. I disse værker kan man rigtig gå på opdagelse og se nye ting, som man ikke lige får øje på ved først blik.
 Beskueren kan kun blive i godt humør af at se værker fra kunstnerens hånd.
 Helle Birkholm maler med akrylmaling – det er en maling, som tørrer hurtigt og derfor er det muligt at arbejde på det samme maleri næsten kontinuerligt indtil det er færdigt.
Hun er medlem af Kunstnergruppen Kælderen, der har hjemsted i Horsens.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025