
Steen Thomsen (DF). Folketingskandidat i Østjylland
Nu har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, at motorvej E45 udvides til 6 spor fra Vejle til Aarhus. Der afsættes 3 mia. til at udvide motorvejen nord og syd for Horsens og yderligere 1,5 mia. til at udvide motorvejen til 6 spor omkring Aarhus. Dermed får horsensianere 6 sporet motorvej til både Vejle og Aarhus.
Langt om længe kommer der handling bag ord og horsensianere skal fremover bruge betydelig mindre tid i trafikpropperne. Samtidig sættes der nu endelig gang i en forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse, der vil binde Danmark bedre sammen og fjerne endnu flere trafikpropper omkring Horsensområdet. Så en fantastisk aftale for os, der bor i Horsensområdet – både på kort og på lang sigt.
Steen Thomsen (DF)
Folketingskandidat i Østjylland
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens