
Simon Overby Kristensen, Folketingskandidat for KristenDemokraterne i Horsens Kredsen
Der kan være mange grunde til, at de voksne ikke frivilligt at ville forlade landets udrejsecenter, men børnene er under alle omstændigheder ofre for beslutninger, de ikke selv har nogen indflydelse på!
Uanset og familierne sendes hjem til deres oprindelsesland, eller om de i den sidste ende alligevel får asyl i Danmark, ja så giver det ingen mening at fratage børnene mulighed for at udvikle almindelige, sociale kompetencer. Herunder evnen til at indgå i en familie med madfællesskab, huslige pligter o.s.v. KristenDemokraterne vil derfor kæmpe for, at børnefamilierne kommer til at bo udenfor Sjælsmark.
KristenDemokraterne er i det hele taget bekymrede for, at en del afviste asylansøgere er blevet anbragt på landets udrejsecentre på en meget tvivlsomt grundlag. Det gælder ikke mindst grupper at kristne flygtninge, der oprigtigt frygter for deres liv, hvis de hjemsendes. Særligt når der er tale om tidligere muslimer, der er konverteret til den kristne tro. De er kommet i klemme i et sagsbehandlingssystem, der enten ikke kan eller ikke vil forstå hvilken pris det kan have at konvertere. Et system, der møder menneskers beretninger om åndelige oplevelser og omvendelse, med udpræget skepsis.
KristenDemokraterne ønsker ikke et naivt system, der giver asyl til alle. Men vi ønsker en retfærdig behandling at alle asylansøgninger. Og vi ønsker at give børnene en god start på livet, uanset om deres fremtid er i Danmark eller i deres hjemland.
Simon Overby Kristensen, Bøgebjergvej 7, 8740 Brædstrup
Folketingskandidat for KristenDemokraterne i Horsens Kredsen