Der har i de senere år kørt en forplumret debat - især blandt borgerlige politikere - om hvorvidt det kan betale sig at tage et arbejde. En ny og velunderbygget undersøgelse, som Politiken for nylig kunne referere, viser dog med al tydelighed, at det er en myte, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde i Danmark. Som undersøgelsen kunne vise vil selv de lavestlønnede danskerne stå med mellem 2000 og 5000 kroner ekstra om måneden i forhold til kontanthjælpsmodtageren.
Når mange derfor i øjeblikket står uden arbejde skyldes det ikke dovenskab eller manglende økonomisk incitament, men ganske simpelt mangel på jobs. Denne indlysende sandhed har desværre endnu ikke fundet vej til dansk politik på beskæftigelsesområdet. Her har mange års dygtig kampagneaktivitet fra især borgerlige politikere og kommentatorer formået at fjerne fokus fra arbejdsløshed som et strukturelt problem og i stedet gjort det til et spørgsmål om individuel personlighed eller indstilling.
I forlængelse heraf har det beskæftigelsespolitiske rationale i mange år været at gøre den arbejdsløses tilværelse så træls som overhovedet muligt - bl.a. også ved at skære økonomisk. Dette rationale har dog ikke ført til noget større beskæftigelsesmæssigt opsving. Så måske skulle man prøve noget nyt?
Hvad med en målrettet satsning på opkvalificering og efteruddannelse? Hvad med at investere i flere varme hænder i den offentlige sektor frem for den evindelige nedskæringspolitik i kommune, region og stat?
Det ville i hvert fald være betydeligt bedre metoder til at øge beskæftigelsen, end de metoder, der bygger på manglende tillid til de arbejdsløses evne og vilje til at arbejde. For ud over, at det altså betaler sig at arbejde, så er danskernes ønske og vilje til at arbejde ganske i top. Hvis altså der er arbejde at få.
