DF spæner fra endnu en aftale



DF løber efterhånden så hurtigt fra deres politiske aftaler, at det rækker til en guldmedalje i aftalebrud.
Vi har set det før. Dansk Folkeparti blæser til kamp mod noget men trækker i land igen, så snart der skal træffes en ansvarlig, politisk beslutning. Denne gang er det kampen mod skattesnyd og skattely, DF løber fra.
Socialdemokraterne forbedrede i vores regeringstid indsatsen mod skattesnyd, aggressiv skatteplanlægning og skattely med skrappere regler, styrket kontrol og mere åbenhed om multinationale selskabers skattebetaling.
Det skete bl.a. med en aftale i december 2014, hvor DF skrev under. Men DF render nu fra en klokkeklar aftale og tilbyder sig i stedet til Venstre, der ikke var hjælpsomme, når Socialdemokraterne ville skærpe kursen mod skattesvig. Åbenheden om multinationale selskabers skat skal nu afskaffes.
Med åbenheden om selskabsskatten, ville vi give alle en enkel mulighed for at se selskabernes skattebetaling de seneste fem år. Det har en forebyggende effekt på nogle – og for alle giver det mindre mystik om selskabsskatten, og en anledning til at få de nuancer frem, der også er på området.
Fastfoodgiganten McDonalds har ligefrem begrædt at åbenheden mindskes. De ville gerne have frem, at de nu betaler skat i Danmark og fortælle åbent om selskabets skat. 
De åbne skattelister var et element i Socialdemokraternes arbejde mod skatteunddragelse. Hvert år mister de europæiske lande anslået 1000 mia. Euro pga. skattefusk. Men DF når næppe at opdage den skade, de gør, på arbejdet mod skattesvig. De er allerede i gang med at løbe fra noget nyt.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025