
Sådanne udskrives – ikke af rockere – men af Horsens kommune.
I 2013, op til sidste kommunalvalg, fortalte jeg om det vi i Maren Spliid Gruppen dengang kaldte en pengeafpresningsmetode. For hver elev en folkeskole henviser til specialklasse, vil det koste skolen 200.000,- kr pr år. Måske kommunen har fundet, at det er for grådig at være, for beløbet er mig bekendt havnet på ca. 150.000,- kr pr. elev pr. år. Da det ikke er et beløb som følger barnet, må formålet alene være at straffe skolen – altså kan man fint kalde det en dummebøde.
Nogle børn kan ingen forsvare at inkludere. Hvis ”skolen” heller ikke kan forsvare at henvise børn til specialklassetilbud p.g.a. skolens økonomi, kan ”man” blive kreativ.
Kreativitet kan være en gave, men af og til også det modsatte.
Økonomisk kreativitet er f.eks. ofte det modsatte.
Når skoler opretter små klasser med ukvalificerede tilbud/opbevaring/pasning/? til børn med behov for specialklassetilbud, så er der ikke tale om en gave i ordets positive forstand. Specielt ikke for de børn som det handler om og deres forældre/familie. Men heller ikke for samfundet. Ingen kan være tjent med, at der er børn/unge som ikke får det for dem bedste tilbud. Det taber vi alle sammen på.
Nu har vi snart valg igen.
Derfor vil jeg opfordre alle partier til at bidrage til denne debat. Det bør ikke være skjult for vælgerne, hvordan det enkelte parti stiller sig her. Meld derfor ud – vil I straffe den enkelte skole for at sørge for den rette undervisning til det enkelte barn? Hvad vil I tilbyde?
Man har i Horsens Kommune i årevis gjort præcis det samme med it-rygsæk til ordblinde børn. Det var den enkelte skole der ud af deres budget skulle betale den, hvis barnet blevet testet ordblind. Det var derfor en fordel for skolen at undlade at teste barnet, for udgiften til it-rygsæk betød jo færre midler til alle de andre børn.
Ansvaret for sådanne despotiske ordninger påhviler kommunalbestyrelsen.
Kan vi stemme nogen ind, som ikke alene vil se Horsens by og kommune vækste, men som i højeste grad ønsker vækst for kommunens børn og unge?