LÆSERBREV: Er Horsens en ældrevenlig kommune?



Leif Kristensen

Ved Bent Riis læserbrev slap katten ud af sækken angående, hvad der er blevet indført i aktivitetscentrene i Horsens kommune de senere år af benspænd mod de frivillige og deres hjælpsomhed på centrene. Forbud mod at gå i køkkenet, undervisning i at bruge opvaskemaskinen, brug af sikkerhedsfodtøj. De Frivillige har altid været hjælpere ved årsfesterne, og ved de forskellige arrangementer på centrene.

Kaffe og kage skal nu bestilles flere dage i forvejen, såfremt det skal leveres af køkkenet. Brugerne af centrene, har så fået lov til selv at tage kaffe og brød med, ved de forskellige aktiviteter. Men bruger du af Horsens kommunes service og knivtøj uden at have købt kaffen eller kagen af dem. Er det betaling ved kasse 1. for opvask. Kop 5 kr. 1. teske 2. kr. tallerken 10 kr. osv. Ja man må tage sig til hovedet, det er jo nærmest til grin, hvis det ikke var så sørgeligt det ledelsen med politikernes accept har opfundet for at få kroner i kassen.

Mig bekendt er dette reglerne, som er gældende for centrene, Egebakken Tamdrup Østbirk og Gedved, hvor der fra 1 marts, kun er åbent en ½ time til salg af maden fra 11.30 til 12.00. Ved opslaget på Åpark Centret henvises der til, at der er for lidt brugere af cafeteriet, derfor nedskæres åbningstiden.

Al erfaring siger mig, at mindre åbningstid er lig med mindre besøgende og brugere af cafeterierne. Der er noget helt forkert i det, som nu indføres på Horsens kommunes centre, fra politisk side. Sangen fra politisk hold, har lydt nu i flere år, at ”Vi har brug for de frivillige” til at hjælpe og holde gang i aktiviteterne på kommunens centre, for at aktivere de ældre.

Den slags udtalelser harmonerer ikke med det, som sker nu, med nedskæringer og benspænd for de frivillige, der udgør et kæmpearbejde ude på de kommunale centre. I stedet for at få flere ind i folden er man fra Horsens kommunes side godt og grundig ved at åbne ledet, så alle de frivillige stille og roligt forsvinder. Er det forvaltning eller politikerne, som kører med KLATTEN? Ja det er svært at vurdere, men en ting er sikkert det er en dårlig beslutning, som er taget for de ældre og brugerne af Horsens kommunes centre.

Leif Kristensen
Østerhøjsvej 15
Egebjerg
8700 Horsens

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025