
- Vi har vel aldrig stået stærkere og tættere sammen på tværs af landet, end vi gør nu, og det er en meget stor fornøjelse at se, hvordan aktører inden for den lokale og nationale erhvervsfremme står skulder ved skulder for at give maksimal opbakning til de danske virksomheder, siger formand for Dansk ErhvervsFremme Torben Busk.
Dansk ErhvervsFremme (DEF) fokuserer på, hvordan der kan arbejdes med vækstskabel-se i de forskellige egne af landet, da det er centralt, at der tages udgangspunkt i særlige lokale styrkepositioner.
Medlemmerne af Dansk ErhvervsFremme betjener i år mere end 17.000 virksomheder med individuel vejledning, udvikling af netværk, adgang til finansiering, afdækning af nye eksportvirksomheder og opstart af nye, perspektivrige virksomheder. Dermed udgør med-lemmerne af Dansk ErhvervsFremme rygraden i den danske erhvervsudviklings indsats. Mere end 500 medarbejdere over det ganske land arbejder hver dag for at skabe nye mu-ligheder, overvinde barrierer eller bidrage til motivation og tro på tingene i både nye og etablerede virksomheder.
Torben Busk siger, at ”ved at samle erfaringerne på tværs af kommunale og regionale grænser er Dansk ErhvervsFremme med til at udvikle best practice og skabe vidensdeling på tværs af landet til gavn for dansk erhvervsliv”.
Organisationen spiller dog også en vigtig rolle i at holde en tæt kontakt til en række sam-arbejdsorganisationer såsom Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, Dansk Byggeri, Håndværks-rådet og Eksportrådet, så der kan leveres konkrete anbefalinger og idéer til udvikling af nye politikker og initiativer både til Folketinget, KL og individuelle kommuner.
- Vi har en enestående kilde til vigtige informationer via vores kontakt til mange tusinde virksomheder hvert eneste år, siger Torben Busk, - og det bør politikerne naturligvis være lydhøre over for, når de skal søsætte nye vækstinitiativer.
Dansk ErhvervsFremme blev etableret i 1973 og har i kredsen af medlemmer både selv-ejende, lokale erhvervsråd og kommunale erhvervsudviklings-enheder.