LÆSERBREV: EU-debat



Michael Nedersøe, DF

Penge som de hårdtarbejdende danske skatteborgere har måttet vinke farvel til. En stor del af denne svindel kunne have været undgået, hvis ellers de tyske skattemyndigheder havde ulejliget sig med at varsko andre berørte lande.

Fra samtlige EU-begejstrede partier lyder det samstemmende “Det er også for dårligt og ifølge aftalerne og bla, bla, bla”. Ydermere vil de løse problemerne ved et styrket samarbejde. Undskyld mig, men jeg kan ikke forstå, at man er så forhippet på at komme længere ind i et samarbejde, der har vist sig som en fiasko.

Dette er lige fra Schengen-samarbejdet, social dumping og tilsyneladende også hvad angår skatteområdet. EU er slået op som et fredens projekt og jeg anfægter ikke, at der kan være positive elementer ved EU som for eksempel samhandel.

Men det overskygges af alt det overflødige spæk, som velsagtens kan anses som urofremmende. Storbritannien er det første land, der har sagt fra over for pampervældet i Bruxelles. Danmark kan for min skyld godt blive det næste land. Dit land, dit valg!

Michael Nedersøe, DF
Byrådsmedlem – Horsens
folketingskandidat i Favrskov

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025