LÆSERBREV: EU giver ondt i maven

Man går på job, for at udfylde det som politikerne med et fint ord kalder samfundskontrakt.  At gå på arbejde, tjene penge og betale skat. For mange er det ikke et interessejob. Langt fra alle, springer ud af sengen om morgenen for at gå på job. Rigtig mange slæber sig ud af sengen og væk fra morgenhyggen. De afleverer et grædende barn for at gå på et arbejde der er nedslidende for krop og psyke.

Når vi alle sammen skal overholde kontrakten med kommunerne, regionerne, staten og dermed bidrage til samfundet. Må det derfor være et krav, at vi kan være trygge ved at vores børn er i et ordentligt dagtilbud og at vi ikke skal gå derfra med ondt i maven.

Men desværre lever vi i et samfund hvor der bliver skåret mere og mere på den offentlige velfærd. Det går i den grad mere og mere ud over vores børn.  Selvom vi ved at de pædagoger og assistenter der er i dagtilbuddene, gør alt hvad der er menneskeligt muligt, tror jeg efterhånden alle har oplever at der simpelthen ikke er hænder nok til at tage sig af børnene.  Det gør det svært at passe sit arbejde og sin ”samfundskontrakt”, hvis mor og far skal gå fra dagtilbuddet med ondt i maven af bekymringer om hvorvidt ens barn nu også bliver set af en voksen.

Hvorfor er det det skal være sådan?

Ja, kommunerne er desværre bundet på hænder og fødder af Budgetloven. Budgetloven, sætter grænser for de kommunale nettodriftsudgifter til service - altså de varme hænder. Budgetloven er en direkte implementering af EU´s finanspagt, der kræver restriktioner for udviklingen i det offentlige. Der er altså en direkte linje fra EU, til de forringelser vi mærker på vores vældfærd hver dag.

Spørgsmålet er egentlig hvor længe vi skal acceptere at EU skal give os ondt i maven.

Jeg siger nej tak EU-indblanding i Danmarks vældfærd og ja tak til selvbestemmelse.

Derfor stemmer jeg på Liste N - folkebevægelsen mod EU. Den eneste kritiske stemme i Europa parlamentet.

Hans Martin Andersen
Formand Malernes Fagforening, Midtjylland
Dalgade 5
8700 Horsens