
EU’s nye udenrigschef, Frederica Mogherini, får ikke sit hovedkvarter bag de strålende glasfacader i den europæiske udenrigstjenestes dyre såkaldte AXA-bygning på den kendte Schumann-plads i Bruxelles.
I hvert fald ikke, hvis det står til EU’s lige så nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker. Han insisterer nemlig på, at Mogherini, som en af hans fem nyopfundne såkaldte superkommissærer, skal sidde tæt på ham i Kommissionens Barleymont-bygning, der ligger lige ovre på den anden side af pladsen. Her agter Juncker at udstyre sin udenrigschef med både et flot hjørnekontor og et helt nyt kabinet af højtbetalte eksperter.
Spørgsmålet er så nu, om Mogherinis tur over Schumann-pladsen giver håb om at få skåret bare lidt i udenrigstjenestens dyre og stærkt kritiserede diplomatkorps. Et korps, som EU’s tidligere udenrigschef, briten Catherine Ashton, insisterede på at bygge op omkring sig i AXA-bygningen og på 140 ambassader ude omkring i den store verden, da hun i 2010 som den første tiltrådte posten som udenrigschef.
Udenrigstjenesten, der hvert år koster EU’s skatteborgere 4740 mio kr at drive, har været under skarp kritik fra bl.a. EU’s egne revisorer for at være alt for tung og ineffektiv, præget af ældre højt betalte embedsfolk, der ikke kan fyres, og af en pinlig strid med en parallel hær af EU-diplomater, der sjovt nok aldrig blev skåret væk i Kommissionen, da Ashton trådte til.
Eller måske man bare kunne få sparet lidt på de 90 mio kr, som EU hvert år betaler alene for at leje AXA-bygningen.
Ifølge EU-diplomater, som EU-mediet EU Observer har talt med, er der dog næppe udsigt til sådanne besparelser - snarere tværtimod.
”Det her sker ikke mod noget. Der er ikke nogen villighed til at afvikle noget som helst, tværtimod, hun (Mogherini) kan bygge videre på hvad Ashton (EU’s tidligere udenrigskommissær) har opnået. En anden kilde fortæller mediet, at Frederica Mogherinis flytning til Berlaymont kun er symbolsk.
Mogherinis ryk til Berlaymont ser altså ud til at blive endnu et kedeligt eksempel på et EU, hvor nye omkostningskrævende aktiviteter og enheder skabes, uden at der nogensinde tages initiativ til at få nedlagt de gamle.