Gadelys



En artikel i Horsens Folkeblad den 15. oktober 2014. Omhandler et nyt tiltag i Horsens Kommune. En APPS til brug for borgerne. Kodeordet eller opråbet om man vil er, ”giv kommunen et praj” det er Horsens Kommune ved Carsten Grønborg, der lancerer dette tiltag i kommunen og håber, at det er indført til brug for borgerne ved årsskiftet. ” Apps-en skal hjælpe Horsens Kommune til at opdage tekniske problemer, der skal forbedres”, citat slut.
 Jeg vil derfor gøre opmærksom på et problem med belysningen af den nye og delvise gamle cykelsti på Egebjergvej mellem Hammersholm og Hansted, da den blev anlagt, skulle der ske en vurdering af om der skulle lysmaster på begge sider af Egebjergvej, til oplysning for cyklisterne og deres sikkerhed ved mørkets frembrud. Det kan jeg så konstatere at det skal der åbenbart ikke. Så må man jo da i det mindste formode at kommunen vil sørge for, at gadelyset fungerer, og at der er lys i alle master, her i vinterhalvåret.
 Cykelstien bruges af mange cyklister og knallerter, samtidigt er det jo også en skolevej for børn og unge, der skal til Egebjergskolen eller til skolerne inde i Horsens. På nuværende tidspunkt, den 28. oktober 2014, er ikke mindre end 11 master uden lys og har været det siden maj måned. Kom nu i gang Horsens Kommune med eller uden Apps, for at få lys i disse master, og gerne med de nye Led pærer. Og få skiftet de gule pærer ud, så der er en chance for at se revnerne i asfalten.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025