Mange danske landmænd er banket i knæ og truet af konkurs. Det er Ruslands stop for import af fødevarer fra EU og en mindsket kinesisk efterspørgsel på fødevarer, der giver faldende priser på svinekød og mælk. Også korn og minkpriser er faldet.
Det kan blive rigtig alvorligt, hvis handelskrisen ikke snart finder en afslutning. Jyske Bank vurderer, at omkring en tredjedel af landmændene er i knibe. Bankerne er bekymrede, da de har lån ude til landbruget for 102 milliarder kroner. Tjener landmændene ikke snart penge igen, vil der blive set på både banker og landmænd med strenge øjne.
Krisen rammer også landbrugets underleverandører. Vi er en bred underskov af virksomheder, der blandt andet tæller rigtig mange smede og maskinværksteder. Indtil videre har vi fundet småopgaver og forudproduceret alverdens lagervarer. Men det kan vi ikke blive ved med. Om et halvt år - måske allerede om et par måneder - må vi begynde at afskedige folk.
De storpolitiske forhold vedrørende Rusland, skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg har den holdning, at hvis politikerne skal spille med musklerne ude i verden og give Putin et økonomisk stød på trynen, så har de samtidig en pligt til at holde hånden under de hjemlige virksomheder og borgere, der mister deres forretning og levebrød, som en direkte konsekvens af deres politik.
En sådan støtte har vi indtil videre ikke mærket meget til. Det er slemt nok for de borgere, der mister deres arbejde. Men de virksomheder, der knækker nakken, kommer altså ikke igen lige med det første. Det har både menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, der er til at tage og føle på. Forhåbentlig kommer vi ikke helt derud. Men det kræver, at politikerne snart bliver klar over, hvor tæt vi er på grænsen - og handler på det.
