
BUPL Østjylland har endnu engang gennemført en undersøgelse af hvor ofte deres medlemmer står alene med børn i 0-5 års-alderen i Horsens Kommunes daginstitutioner. En lignende undersøgelse viste allerede sidste år bekymrende tendenser, men i år ser nogle af tallene altså endnu værre ud.
56 % af de adspurgte BUPL-medlemmer svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke har tid til nærvær til det enkelte barn på grund af personalemangel. Og 43 % svarer, at de inden for det seneste år har stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de stod alene med den samlede børnegruppe.
I den seneste tid har der også lokalt kørt en debat, hvor pårørende til beboere på et af kommunens plejehjem har kritiseret manglen på varme hænder. Alt i alt tegner der sig et billede af, at velfærden er under et stigende pres i Horsens Kommune.
Vi er jo underlagt de samme besparelser fra centralt hold, som alle andre kommuner. Og selvom man jo kunne håbe på mirakler i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, så er det nok ikke realistisk, at flere penge er på vej i vores retning fra regeringens side.
Hvis vi omvendt vender blikket mod vores egen økonomiske politik i kommunen, så køres der p.t. med en årlig effektivisering på 1 procent på alle områder. Den har nu kørt over en årrække, så der samlet set er sparet 4 procent. Besparelsen er blevet brugt til at finansiere forskellige investeringer i områderne, men det er klart, at det i sidste ende svarer til at fodre hunden med sin egen hale. Grænsen er nået. Det viser BUPL’s undersøgelse og de pårørendes kritik af manglen på varme hænder i hjemmeplejen.
Godt nok mener Liberal Alliance og andre borgerlige kræfter i byrådet, at citronen sagtens kan presses endnu mere, men nu må det være tid til at vende bøtten og droppe besparelsen. Uoverensstemmelserne mellem rammer krav er ganske enkelt blevet for store.