Der har været sagt og skrevet en del om skolepolitik i Horsens kommune. Senest har det handlet om udskolingen – hvad skal ske med de unge i de ældste klasser?
Kommunalbestyrelsen har efter megen polemik besluttet sig for, at der i udskolingen skal være et forpligtigende samarbejde skolerne imellem.
Så vidt så godt.
Vi har læst artikler og læserbreve i Horsens Folkeblad.
Vi har til budgetbehandlingen også hørt Lone Ørsted sige, at det skal være til gavn for de unge.
Så er det bare vi spørger: ”Hvor blev de unge af? Hvor er de unge i disse processer? Hvordan har man inddraget de unge i arbejdet mod en løsning til gavn for de unge? Har man glemt de unge, overset dem, bevidst undladt at inddrage de unge? Ville de unge ikke medvirke?”
Eller er der noget vi i Maren Spliid Gruppen har overset?
I Horsens kommune har vi et børnebyråd. Ikke at vi hører meget til det, men det er også et demokratisk problem, at små organisationer med ringe eller ingen magt får ingen eller dårlig pressedækning.
I Horsens kommune har vi også fået et ungeråd. Ikke et demokratisk valgt et af slagsen – vi skal nødigt overdrive den slags – men det eksisterer.
Hvad er nu formålet med sådanne råd?
Kan de bruges? Skal de bruges?
Det kan afhænge af, hvordan disse råd er skruet sammen.
Men at lave en ny plan for udskolingen, uden deltagelse af unge i målgruppen, det virker både useriøst og uambitiøst.
Dialog og samarbejde med den gruppe borgere, som emnet handler om vil være på sin plads. Også når det gælder børn og unge. De har også erfaringer og meninger. Tag dem seriøst.
