Kører vi ude på landet og gennem vore mange landsbysamfund, møder vi det ene nedlagte landbrug efter det andet. Som regel er der lys i stuehuset, men avlsbygningerne står tomme med flere og flere tegn på forfald. Der er i Danmark over 100.000 tomme landbrugsbygninger.
En anden kategori af problembygninger på landet er ca. 8.000 falde-færdige boliger. Omkring halvdelen er forladt og står tilbage som rui-ner. Gøres der ikke noget, fortsætter forfaldet i vore landsbyer og landdistrikter, og hvilket syn møder os så om 5 til 10 år?
Kommunerne har i dag en statslig nedrivningspulje på ca. 4 hundrede millioner kroner. Men skulle de over 100.000 tomme landbrugsbygnin-ger og 8.000 faldefærdige boligruiner fjernes og køres på kontrolleret lodseplads, ville det koste knap 8 milliarder kroner. Vi kommer derfor ikke langt i den nuværende situation.
Men der er en vej at gå, som både kan skabe liv i mange af de tomme bygninger, men som også kan give vækst og udvikling på landet. Vi skal have iværksætteren, håndværk og småindustri tilbage til landsby-samfundene.
Siden kommunalreformen i 1970, hvor Danmark blev opdelt i landzone og byzone, har iværksættere, håndværk og småindustri været henvist til byzone. I landzone må der efter planloven kun være landbrug, skov-brug og fiskeri.
Hertil kommer, at det er alt for dyrt at være iværksætter i byen. Først skal familien have en bolig, så skal der købes en industrigrund af kom-munen, bygges en hal, installeres inventar, og så har banken sagt stop.
Men blev planloven liberaliseret og kom iværksættere, håndværk og småindustri tilbage til vore landsbyer og landdistrikter, kunne der star-tes op i tomme bygninger og familien bo i stuehuset. Der kan hermed skabes mange nye arbejdspladser, bosætning, vækst og udvikling på landet.
