
Paw Amdisen, folketingskandidat for SF
Men ser man bort fra det måske ikke helt korrekte engelsk, så er der dog ingen tvivl om, at Villy Søvndal både dengang og nu har ret. Isen smelter og verdenshavene stiger. Men klimaet er også ved at forandre sig på mange andre afgørende måder på grund af de øgede mængder af C02 i atmosfæren og de deraf følgende temperaturstigninger.
I SF har vi siden vores tidlige år i dansk politik haft fokus på den grønne dagsorden. Først på miljøet, men siden også i forhold til klimapåvirkningerne. Og det har vi stadig.
Der er en grund til, at SF som det eneste danske parti sidder i den grønne gruppe i EU-parlamentet. At de fleste danske partier efterhånden anerkender de store grønne udfordringer, vi står over for, er godt. Men det er ikke alle danske partier, der erkender omfanget af den udfordring og den grønne omstilling, vi står over for.
Hvis vi skal overholde Paris-aftalens mål om 1,5 grader eller mindre i temperaturstigning skal vi rykke nu. Den klimatøven, der har kendetegnet de seneste 4 års politik fra regeringen skal brydes og vi skal igen i front på den grønne omstilling i Danmark. Vi skal vedtage en bindende klimalov som noget af de første. Vi skal være CO2-neutrale senest i 2040. Vi skal udfase alle fossile brændsler inden 2035 og vi skal i samarbejde med landbruget reducere den store del af CO2-forureningen, som stammer fra landbruget.
Tiden for at snakke om at gøre noget er for længst overskredet. Nu skal der handles. Klimaet tåler ikke mere varm luft!