
Jeg har haft den glæde at være medlem af og formand for Østbirk menighedsråd, gennem mange år!
Arbejdet har været meget alsidigt!
Lige fra kirkerestaurering, ansættelse af ny præst, erhvervelse af nyt orgel, via omlægning/udvidelse af kirkegård, ombygning af præstegård til sognehus og til et højt aktivitetsniveau i menighedsregi, samt meget andet!
Hertil den ”daglige drift” med budgetter, regnskaber, investeringer, indkøb, ansættelse af personale og så alt ”det løse”!
Alt har været en fornøjelse at arbejde med, men jeg må især fremhæve den positive ånd og det fælles ”fodslaw”, der har været i menighedsrådet, gennem årene!
Dette er ikke en ”selvfølge”! Ser og hører man rundt i ”landskabet” er der tvister, problemer og kontroverser mellem præst og menighedsråd og endda mellem personalegrupperne, og det er jo slet ikke til forstå, når man tager det kristne budskab ”in mente”!
Den slags har vi, heldigvis, været forskånet for i Østbirk, fordi såvel præst, ansatte som menighedsrådsmedlemmer har været deres opgave bevidste om at arbejde åbent, ærligt og konstruktivt for et godt, aktivt og positivt kirkeliv i Østbirk!
Lykkeligvis udmøntes samarbejdet, på positiv vis, ved at menigheden bakker flot op omkring de mangeartede arrangementer der tilbydes!
Med god hjælp fra frivillige hænder, kan dette arbejde/disse tilbud, fortsat, være en del af det aktive ”fællesskabsliv” i Østbirk!
Arbejdet hermed vil jeg gerne, forsat, være en del af, så derfor stiller jeg mig gerne til rådighed for det fremtidige arbejde i Østbirk Menighedsråd!
Der holdes orienterings-og opstillingsmøde tirsdag d. 13. september kl. 19.00 i Østbirk Præstegård.