Fynske kommunalpolitikere vil ikke længere finde sig i, at afgiften på Storebæltsbroen bruges til at betale for nye veje og anden infrastruktur andre steder i landet. De har foreløbig lavet en udtalelse, som er på vej til at blive vedtaget i de fynske byråd. Her kræver de, at taksterne på broen kommer til at afspejle de faktiske omkostninger ved at drive forbindelsen og ikke fungerer som en skat på trafik mellem Fyn og Sjælland.
I Arbejdsgiverne har vi den holdning, at broen har stor betydning for både borgere og erhvervsliv – og netop i et mindre land som Danmark. Derfor er det vigtigt, at prisen er rimelig. Det er den ikke i dag. Politikerne kalder det en forskelsbehandling af borgerne, som er med til at skævvride Danmark. Det er vi helt enige med dem i.
Da broen stod færdig i 1998 var aftalen, at prisen ville blive sat ned, når broen var betalt. Det syntes de fleste var rimeligt. Problemet er bare, at det bliver den aldrig, når man bliver ved med at flytte indtægterne over i andre projekter. Eksempelvis går der frem til 2022 ni milliarder fra broafgiften til infrastruktur andre steder i landet.
Prisen blev da ganske vist sænket en anelse i 2005. Men trods det betaler man 235 kroner for at køre over broen. Når man skal hjem igen, er der selvfølgelig en smule rabat. Alligevel kommer man af med en samlet pris på mellem 375 og 410 kroner. Det er mange penge for at krydse en bro.
Og broafgiften har faktisk konsekvenser. For borgere, der kun sjældent får råd til at se familie, venner eller bekendte. Eller borgere der ikke har råd til at køre en tur til landets hovedstad og benytte sig af de kulturtilbud, som de betaler til over skattebilletten. Her kan vi simpelthen ikke være tjent med, at resten af landet skal være afskåret fra landets hovedstad af en toldmur.
Værst er det dog for de små erhvervsdrivende. Dem som folketingspolitikere i både Venstre og Socialdemokraterne ellers kappes om at påstå, at de repræsenterer. Krydser man broen med en større varebil er prisen 705 kroner - den ene vej. Det bliver til rigtig mange penge for små erhvervsdrivende, der ofte har brug for at krydse broen.
I forvejen har vi et Danmark, hvor sammenhængskraften halter. År efter år viser statistikkerne, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. Problemet med Storebæltsbroen handler om at sikre mobilitet for erhvervslivet, så vi kan få bremset en udvikling, hvor landet deles endnu tydeligere i to dele. Derfor er vi glade for, at fynske politikere nu gør fælles front mod broafgiften. Må flere følge efter.
