
Steen Thomsen, Regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti
I kølvandet på fyringerne er det kommet mange frustrationer til overfladen fra sygeplejersker, læger og andre ansatte. Samtlige medarbejderrepræsentanter forlod således et samarbejdsudvalgsmøde i protest, hvilket aldrig er set før i regionens historie.
Dette skal tages meget alvorligt. Tilliden og samarbejdet har lidt et alvorligt knæk og Dansk Folkeparti har med rette kritiseret forløbet. Der venter nu et stort arbejde for at genopbygge et trygt og tillidsfuldt samarbejde.
På forretningsudvalgsmødet valgte vi, at dette arbejde skal ledes af en ny regionsrådsdirektør.
Det er en voldsom beslutning. Men den var en nødvendig konsekvens, når der skal startes på en frisk.
Stor ros til en modig medarbejderskare, der fortjener at blive hørt. Det er altafgørende, at der igen etableres et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor man ikke er bange for, hvad man siger.
Dette arbejde starter nu.
Steen Thomsen
Regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens