Ny skraldeordning



Spejderne ”må” nu ikke længere samle aviser og pap i Brædstrup, og det gælder jo nok også andre steder i Horsens Kommune. Er det virkelig rigtigt? Tænk at de spejderne ikke må tjene en skilling på dette.
 Jeg giver aviser og reklamer til Tinggården i Brædstrup, i den røde container, for jeg har fået at vide, at det er den eneste måde børnene kan komme på tur på, med de penge som det indbringer, for kommunen har sparet så meget væk, at vi som borgere selv skal sørge for at vores børn kommer på tur.
 Fjerner Horsens Kommune nu alle de containere til flasker og aviser, altså de der halvrunde grønne, og fra genbrugspladserne?
 Jeg har med stor interesse læst Leif Kristensens læsebrev i Østbirk Avis Østbirk Avis, og det kunne ikke skrives bedre.
 Det kan godt være, at jeg ikke er født og opvokset i Jylland, men jeg har boet her i over 10 år, og nu kan jeg læse, at det så ikke er 1. gang Horsens Kommune laver om på affaldsordningen. Det er da rystende at læse, at Horsens Kommune stadig importere ”skrald” fra England, og at de arme borgere skal have lugtgener ved dette. Det er da også rystende, at kommunen slet ikke har gennemtænkt dette til slut. Nu skal der fyres skraldemænd, men de skal løbe flere gange med vores nye skraldespande. De skal køre landet rundt med vores skrald. De arme skraldemænd har så travlt, at de ikke har tid til, at samle det op de ”taber” hos os borgere, det må vi selv fjerne, såsom restfald der faldt ud af vognen, eller glas som lige blev tabt.
 Hvorfor har Horsens Kommune ikke ventet med at sætte det projekt i gang til det hele var klart? De nye skraldevogne kommer ikke før til det nye år? HVAD? Nu skal der køre 2 biler for at hente vores skrald, nå nej nogle af bilerne er jo ikke klar endnu, og de arme skraldemænd skal arbejde meget mere og længere, og de ”arme” folk hos kommunen bliver kimet ned hver dag med over 300 telefonsamtaler, og dem skal de så også lige følge op på. Følge op på hvad?
 Hvis nu kommunen havde gjort alting klart fra start, så havde de/vi slet ikke de her problemer.
 Jeg er ikke ”vognmand”, men kan da læse, ud fra det som Leif skriver, at nu kommer de til at slide endnu mere, når de skal ud og ind af vognene. Arme skraldemænd siger jeg bare.
 Han skriver også, at nu skal alle hjemmehjælpere på kursus for at lære de ældre at sortere deres skrald, hvad med dem, som ikke har hjemmehjælpere, som er handicappet på en eller anden måde, de får ingen hjælp, med mindre, at vi som borgere forklarer dem det.
 Dette er ikke er fra SKROT TIL SLOT, men fra SLOT TIL SKROT.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025