Regeringens vækstudspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” indeholder en række forslag, som både indholdsmæssigt og formuleringsmæssigt er inspireret af Danmark på Vippens anbefalinger. Det drejer sig blandt andet om bedre lånemuligheder i yderområderne, modernisering af planloven, udbygning af den digitale infrastruktur og et fokus på at hjælpe de fremstillingserhverv, som via eksporten skaber størstedelen af landets velstand, og som overvejende har hjemme i landkommunerne. Disse forslag indgår nemlig også i Danmark på Vippens 16 indsatsområder for en bedre balance i Danmark og omtales i foreningens hvidbog fra i år med titlen ”Et Danmark i balance er et rigere Danmark.”
På den baggrund kvitterer sekretær og bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen, Kim Ruberg for, at regeringen med succes har identificeret en række af de væsentligste indsatsområder i udspillet:
”På en måde får man jo lyst til at sige ’selv tak’ til regeringen, for de problemstillinger, der bliver sat ind over for med dette udspil, er jo alle sammen nogle, som vi har arbejdet hårdt for at gøre politikerne opmærksomme på igennem det seneste års tid – blandt andet ved hjælp af dokumentation og analyser af tingenes tilstand. Det er meget tilfredsstillende, at politikerne på den måde har lyttet til os og anerkendt, at der er et stort behov for politiske tiltag, der retter op på ulighederne for yderområderne og sikrer vækst og sammenhængskraft i hele Danmark,” siger han.
Med forslaget slår Danmark på Vippen dermed fast, at regeringen har sat mange vigtige emner på dagsordenen, og det er i sig selv flere skridt i den rigtige retning. Nu gælder det om at have modet til at gå hele vejen, også i kommende forhandlinger, og Danmark på Vippen vil holde nøje øje med, at der følger penge med regeringens ambitioner, og at de mange løfter, foreningen registrerede under valgkampen, bliver omsat til reel politik.
”En ting er, at den politiske retorik omkring yderområderne ser ud til at have gennemgået en ægte transformation – hvor politikerne før nøjedes med at tale om nedrivningspuljer, taler vi nu om muligheder og vækstpotentialer i stedet. Men det er vigtigt, at vi sørger for, at det ikke bliver ved retorikken, forklarer Kim Ruberg og uddyber:
”Det er eksempelvis positivt, at der nu er politisk vilje til at investere i en gavnlig udbygning af den digitale infrastruktur. Men man kommer ikke i mål for 300 mio. kr. Siden 1980 har hele Danmark for eksempel understøttet byudviklingen i København med mere end 80 mia. kroner, så der må kunne findes flere penge, når det gælder om at skabe velstand i hele Danmark. På samme måde kvitterer vi for udmeldingen om, at uddannelserne til fremstillingshvervene skal flyttes tættere på industrien – men det nytter ikke meget, hvis de netop vedtagne besparelser fra finansloven lukker lige så mange - eller flere - uddannelsespladser de samme steder. Vi har hele tiden sagt, at det væsentligste ikke er kortvarige tilskud på isolerede områder, men en samlet og sammenhængende plan for hele landet, som rækker ind i fremtiden og vender udviklingen på den lange bane. Og her er det ikke nok blot at pege på de rigtige indsatsområder med symbolske tiltag. Der skal penge til. Regeringens vækstplan har de rigtige problemstillinger i sigtelinjen. Nu skal regeringen ramme målet og med tilstrækkelig ammunition.”
