Reklameafgift er tomme ord



Regeringens påtænkte reklameafgift kan koste 80 arbejdspladser alene i Horsens. Jeg ville ønske, at regeringen, SF og Enhedslisten vil give danskerne rene ord for pengene, når de forsøger at sælge en kommende afgift på husstandsomdelte tryksager som en miljøgevinst.
For sandheden om denne afgift er, at den har været forfejlet lige fra starten. Afgiften langer ud efter en i forvejen presset trykkeribranche, der løbende har tilpasset sig markedets krav. Faktum er, at såfremt reklameafgift bliver en realitet, kan trykkerierne blive tvunget til at flytte til udlandet, hvor der ikke hersker samme krav til miljøvenlig produktion. Og arbejdspladserne – ja de flytter naturligvis med.
Egentligt troede jeg, at vi var enige med regeringen i, at vi skulle skabe og bevare danske arbejdspladser – ikke nedlægge dem, der er. Derfor er det også dybt bekymrende, at et misforstået miljøhensyn bruges som symbolpolitik og prioriteres over jobskabelse og bevarelse af danske arbejdspladser. Man kan jo kun gisne om, hvorfor regeringen holder hånden over reklameafgiften og ignorerer konsekvenserne. De burde i stedet se realiteterne i øjnene og skynde sig at skrotte denne tåbelige afgift. 
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025