Fornuften vandt. Erhvervsskolerne får alligevel de 150 millioner kroner til nyt udstyr – dog først i 2017. Men alligevel må man glæde sig. Det er et skridt i den rigtige retning. Erhvervsskolerne er længe blevet underprioriteret, selvom der er en kolossal mangel på faglærte på arbejdsmarkedet. Smede, industriteknikere, svejsere, værktøjsmagere og automatikteknikere skal man kigge langt efter. Køen ind i gymnasierne er derimod lang – det samme er arbejdsløshedskøen fra mange akademiske uddannelser.
Desværre skal erhvervsskolerne ikke fritages en besparelse på to procent om året de kommende år, som regeringen vil pålægge alle statslige institutioner. Som man ellers havde forestillet sig. Men Danske Erhvervsskoler vurderer alligevel, at politikerne samlet sender et stærkt politisk signal om, at man vil erhvervsskolerne.
Hvad mon der fik politikerne til at skifte mening? Måske var det udsigten til, at de selv må klare et sprunget vandrør i fremtiden. Eller historier om industrivirksomheder, der må lade ordrer gå til konkurrenter i udlandet, fordi de ikke kan skaffe medarbejderne til at betjene og vedligeholde maskinerne. Der bliver statskassen snydt for mange kroner.
Det kan også være en erkendelse af, at det ikke duer, at fremtidens håndværkere skal uddannes på fortidens materiel, når man samtidig gerne vil højne prestigen for erhvervsskolerne.
Når det nu handler om prioriteringer, så kan det ofte være svært at få øje på, at det er vores viden og tekniske kunnen, der er vores stærkeste kort i konkurrencen med lande, hvor lønomkostningerne er væsentligt lavere. Men her skete der så noget. Erhvervsskolerne blev prioriteret. Selvfølgelig får man ikke meget af det dyre tekniske udstyr som CNC-styrede maskiner, der let koster en million per maskine. Men 150 millioner skulle alligevel række et stykke og gøre en forskel.
Måske vil det lykkedes at vende udviklingen i tide, så vi ikke kommer til at mangle 30.000 faglærte om fem år, som de foreløbige prognoser viser. I så fald vil politikerne alligevel ikke selv skulle smøre ærmerne op, når der springer et vandrør. Eller få olie under neglene, når en maskine driller. Måske vil der faktisk være en håndværker at ringe til i fremtiden og måske vil Danmark bevare sin position som produktionsland til glæde for mange virksomheder og tusindvis af mindre underleverandører over hele landet, statskassen og i sidste ende velfærden.
