Enøjet socialisme!



Paw Amdisen udstiller, i sit læserbrev den 10. november, socialismens enøjede samfundssyn. Her går han til angreb på de private dagtilbud, som han, hvis han havde magten, ville nægte et årligt dialogmøde med kommunen. I hans verden eksistere kun en offentlig sektor, alt andet skal fornægtes. Det selv om flere af de private dagtilbud kun opstår, fordi de offentlige lukker. Det gælder i de små landsbysamfund og når den kommunale dagplejer bliver fyret i centraliseringens navn.
I Venstre vil vi ikke udelukke og fornægte nogen. For os er dialog og forældrenes mulighed for et bredt udvalg på dagtilbudsområdet meget vigtigt. Vi ønsker en offentlig og en privat sektor, der gennem samarbejde og konkurrence, men under kommunalt tilsyn, skaber de bedst mulige forhold for kommunens forældre og børn. Det er ikke tom symbolpolitik.
Helt tosset bliver hans ræsonnement, når han kalder to årlige møder på rådhuset, for skjult erhvervsstøtte. Jeg håber da inderligt, kommunen serverer både kaffe og kage og på den måde bruger resourcer og penge på de mennesker af kød og blod, som året rundt passer næsten 500 af vores børn. Alt andet vil da være uforskammet. 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025