
Lars Løkke har været ude og foreslå 100 millioner kroner til erhvervsskolerne til nyt udstyr. Det skete i forbindelse med, at Venstre præsenterede sit finanslovsforslag. Forslaget er egentlig godt. Det er på tide, at man prioriterer nyt og mere tidssvarende udstyr til erhvervsskolerne. Den teknologiske udvikling i industrien stiller jo visse krav.
Derudover trænger et andet problem sig på. Vi kommer til at mangle 30.000 håndværkere om bare seks år, og det kan man ikke snakke sig ud af. Det er sjovt nok ikke særlig populært blandt de unge at vælge en erhvervsuddannelse efter, at man i årevis har udbredt en fordom om, at det er lidt af en karrieremæssig blindgyde. Det er man heldigvis ved at rette op på nu. Og en del af indsatsen for at gøre det mere attraktivt at vælge en håndværksuddannelse, må indeholde, at man som minimum sikrer nogle ordentlige rammer. Og så dur det ikke med nedslidt og ikke-tidssvarende udstyr.
Men helt ærligt, 100 millioner kroner. Der er over 300 erhvervsskoler i Danmark, når man tæller alle afdelingerne med, hvor man udbyder erhvervsuddannelse. Det er omkring 330.000 kroner til hver. Det får man ikke meget udstyr for. Initiativet er godt – men i Arbejdsgiverne mener vi, at det ville klæde Venstres formand, at foreslå noget, der har en mere reel betydning for industrien og de kommende generationer af håndværkere.
For hvad kan man egentlig få for 330.000 kroner? Tja, indenfor nogle fag rækker midlerne givetvis længere end ved andre. Man kan jo få mange blyanter og viskelædere. Men indenfor mange af de industrirettede fag, må rektorerne på erhvervsskolerne da trække på smilebåndet eller bare føle sig lidt holdt for nar. Man kan eksempelvis ikke få vigtigt udstyr som en ny CNC-drejebænk eller fræser.
I mange år har der til gengæld været en stor iver for at investere i nye bygninger til skolerne. Det er i sig selv også ganske udmærket. Men kunne man bruge lidt mere på udstyr og lidt mindre på nye mursten, ville det sikkert give et gevaldigt løft for erhvervsskolernes muligheder for at tilbyde den undervisning til morgendagens håndværkere, som erhvervslivet efterspørger – særligt hvis vi gerne vil konkurrere med udlandet. Tiden venter som bekendt ikke på nogen. Det gør den teknologiske udvikling i industrien heller ikke.