
Jeg bruger rollator, men går dårligt. For 2 måneder siden, fik jeg et sammenfald i kroppen. Den 12. maj blev jeg indlagt på Horsens Sygehus. Blev opereret sammen aften for mavesår og fik blodtransfusion. Næste dag på enestue. Jeg ved, at hvis man skal komme sig hurtigt efter sygdom og operation, må man ikke fryse. Men jeg fik en dårlig seng med et tyndt sengetæppe, så jeg frøs - hundefrøs. Der kunne gå over en time, før tilkaldt vagt kom.
Jeg fik ikke hjælp til at vaske mig (hoved og hænder) skønt jeg dårligt kunne selv. 3 dage efter indlæggelsen forlangte jeg at komme hjem.
Herhjemme har jeg godt sengetøj, varmepude til fødderne og hjemmehjælp til bad. Nu den 26. maj har jeg ikke længere feber om natten, ikke opkastning og bedre appetit. Og jeg har fået varmen. Så jeg tror jeg overlever.
Af Bent Maack, Præstemarken, 8752 Østbirk