
Claus Kvist Hansen, MF (DF), social dumping-ordfører
Af Claus Kvist Hansen, MF (DF), social dumping-ordfører
Under overskrifter om menneskehandel og dokumentation for at chaufførerne fik omkring 15 kroner i timen tiltrak firmaet sig opmærksomhed over hele Europa, og blev også et tungt element i debatten om godstransporten i EU.
Over 133.000 “tredjelandsborgere” kører rundt til lønninger, som ingen danskere kan og vil konkurrere med. Derfor er det på tide, at magten sendes tilbage til nationalstaterne. Tilbage til Folketinget, hvor den hører hjemme.
Derfor kommer Dansk Folkeparti nu med en lang række forslag, der vil sætte en stopper for løndumping. Vi så helst, at den frie bevægelighed blev annulleret, så det kun blev muligt at hente arbejdskraft udefra, når der er et akut behov, som ikke kan opfyldes af danskere. Efter valget fremsætter vi 25 forslag i Folketinget, der kan dæmme op for en del af problemerne. F.eks.: Alle udenlandske chauffører skal registreres, og deres ansættelseskontrakt skal indsendes til myndighederne for godkendelse. Får chaufførerne ikke som minimum overenskomstmæssige arbejdsforhold, skal de nægtes at køre i Danmark. Der skal opsættes nummerpladescannere ved danske grænseovergange samt ved havne- og containerterminaler.
Det, og meget mere, vil Dansk Folkeparti fremsætte som beslutningsforslag i næste folketingssamling. Mange partier har i valgkampen tilkendegivet at ville gøre noget for danske chauffører, så det burde ikke blive noget problem for at få forslagene igennem. Dansk Folkeparti vil i hvert fald vores til, at det kommer til at ske. For det skylder vi de danske chauffører.