Livet er fyldt med vanskelige beslutninger og svære dilemmaer. Et af de allerstørste er, om vi må få lov til at dø, når vi dør.
Spørgsmålet bliver i stigende omfang aktuelt. Ældre Sagen og Etisk Råd tager spørgsmålet op og efterlyser et revideret regelsæt. Jeg synes, det er en reel diskussion, som vi bør tage med hinanden på et oplyst grundlag, i værdighed og i respekt for den enkeltes personlige overvejelser. Selv er jeg nået dertil, at vi bør have ændret lovgivningen, så vi kan få lov til at dø, når en række forhold er tilstedet, og vi udtrykkeligt selv har taget stilling til, ikke at ville genoplives.
De fleste af os bliver efterhånden meget gamle. Og det er jo godt og dejligt. Men vi ved også, at det på trods heraf skal slutte på et tidspunkt. For nogen sker det fredeligt. For andre er der en forudgående proces med svagelighed og reduceret livskvalitet. Er man som gammel og som følge af et sådant forløb indlagt på hospital, kan man efter eget ønske og lægelig vurdering få skrevet i sin journal, at man ved hjertestop ikke skal genoplives. Er man derimod i sit eget hjem eller beboer på et plejecenter, så kan man i følge loven ikke på samme måde sige nej til genoplivning, hvis man får hjertestop. Så skal plejepersonalet, eller hvem der måtte komme i hjemmet påbegynde genoplivning, også i de tilfælde hvor man ved, at dette er imod borgerens ønske. Og hvor man ved, at en evt. genoplivning sandsynligvis ikke bliver en tilbagevenden til livet, som det var.
Min erfaring siger mig, at når man bliver gammel og har været igennem sygdomsforløb, så når mange til en personlig afklaring om disse svære spørgsmål. Bør vi ikke som samfund i højere grad også i denne sammenhæng respekterer, individets ret og beslutning? Jeg synes det. For mange vil det at dø med værdighed efter et langt liv være en kvalitet i sig selv. Fremfor måske efter en genoplivning at skulle leve med angst og smerter nogle få måneder længere.
Patienter med en svær kronisk sygdom og kritisk syge patienter, som indlægges på Regionshospitalet i Horsens bliver spurgt, om personalet skal forsøge genoplivning i tilfælde af hjertestop. Disse patienter tilbydes en samtale med en sygeplejerske og en læge om, hvorvidt de ønsker behandlingen. Det mener jeg er en etisk og menneskelig god måde.
Jeg mener også, dette bør være en mulighed på landets plejehjem. Det er ikke rimeligt at gamle svagelige mennesker skal være skræmte ved tanken om, at de kan blive genoplivet, hvis de eksempelvis får hjertestop.
Jeg synes, det er et vigtigt emne, som vi bør kunne diskutere åbent og værdigt. Døden er jo nu engang en uomgængelig del af livet og det at være menneske.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
