Lotte Heise tilbage på La Vie



I fjor holdt den populære entertainer Lotte Heise pludselig foredrag - eller ”intimshow”, som hun selv kalder det trods de utilsigtede associationer - på en lille kaffebar i Horsens. La Vie har kun plads til ca. 14-16 gæster, så det var lidt langt fra dengang i 90’erne, hvor Heise kunne fylde teatersalene landet over. Der var dog ikke tale om en stjernes fald fra tinderne, for Lotte Heises liv og karriere er en del anderledes nu end for tyve år siden. Hun faldt blot for kaffebaren med det franske islæt, da hun var i Horsens med en veninde. En lille franskinspireret café var perfekt som ramme til fortællingen om Heises egen modelkarriere i 1980’ernes Paris.
 Nu vender hun tilbage med et nyt foredrag. ”Det gode liv” er overskriften, som Lotte Heise vil causere over, mens gæsterne nyder en kop kaffe eller et glas vin. For hvad er ”det gode liv” egentlig? Er det hjemmebag, fisketur, nærvær eller god vin? Eller er det evnen til at fylde livet med kærlige mennesker, der betyder noget?
 ”Intimshowet” foregår i caféen den 14. april klokken 19.00. Entréen er sat til 200 kroner, og billetter kan købes på La Vie. Men det gælder om at være hurtig, for der er rift om pladserne.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025