Pilgrimspræst ved Århus stift, Elizabeth Lidell, indledte dagen med at forklare, hvad det vil sige at være pilgrim: at være fremmed og at være på vej mod det hellige. Og man kan roligt sige at vi var på vej mod det hellige, da målene var kirker, men måske var det ikke det egentlige mål for dagen.
Det egentlige hellige mål var nærmere det næste skridt og det næste skridt, hvor kroppene efterhånden fandt roen i vandringen og samtalerne faldt på nogle af de emner, som ikke altid lige bliver vendt, når man stormer fra den ene aktivitet til den anden med næsen plantet i mobilens skærm. Vores pilgrimsvandrings hellige mål var fællesskabet, som blev styrket i den gode samtale og det blev der plads til på den omkring 10 kilometer lange vandring.
Tilbage ved Hansted kirkes Kirkehus ventede der boller og varm kakao til alle trætte pilgrimme inden dagen blev afsluttet som den blev begyndt; nemlig med bortsendelsessangen "Må din vej gå dig møde".
Tak til de Elizabeth Lidell for inspirerende ord mangel på samme under den del af vandringen som foregik i total tavshed. Tak til de gode lærere fra Egebjergskolen, som var med til at få praktikken til at gå op og skabe et godt rum for refleksion.
Og ikke mindst tak til de fremragende syvendeklasser som havde mod på at prøve at være pilgrimme for en dag.