
Onsdag den 12. november inviterer menighedsrådene til foredag i Hansted Sognehus kl. 19.00. Her kommmer professor Jørgen Bæk Simonsen og fortæller om konflik og idalog mellem kristendom og islam.
Samme dag kan man tilmelde sig sogneturen til Sydspanien og få nærmere information om turen, der går til Cordoba og Granada den 11. marts 2015 med hjemkomst den 16. marts.
En beskrivelse af turens 6 dage er således med afrejse fra Karup og via København til Malaga midt på eftermiddagen, til hotel i Corbada.
Dag 2: Cordoba
Cordoba blev grundlagt af romerne, og med dens gode strategiske beliggenhed ved det bedste sejlbare punkt på Guadalquivir-floden blev den hurtigt en vigtig havneby for afskibning af spansk olivenolie, vin og hvede tilbage i det gamle Rom. Byens storhedstid
var dog, da den blev hovedstad i det mauriske kongerige Al-Andalus. Det var her, arbejdet på Cordobas altoverskyggende seværdighed begyndte. Den verdensberømte 1200 år gamle arabiske moské Mezquita, den tredje største i verdenen, er et af de smukkeste og mest originale bygningsværker i Spanien. Byens middelalderog jødekvarter La Judería er også et besøg værd med sin labyrint af snørklede, smalle gader, skyggefulde, blomsterrige pladser og maleriske torve. Disse steder besøger vi sammen med vores lokalguide. Om eftermiddagen er der tid til på egen hånd at udforske byen. Vi spiser aftensmad
sammen på vores hotel.
Dag 3: Fra Cordoba til Granada
For dem der ønsker det, er det muligt at deltage i messe i byens katedral. I løbet af formiddagen forlader vi Cordoba for at køre til Granada. Undervejs besøger vi en olivengård, hvor vi hører om produktionen, og måske får vi også smagsprøver på den lokale olivenolie. Derefter kører vi til Cordoba. Også denne aften spiser vi sammen på vores hotel. Efter aftensmad er det muligt, for dem der ønsker det, at overvære et flamencoshow i byens gamle sigøjnerbydel. Denne bydel ligger tæt ved Sacromonteklostret, og sigøjnerne
boede i grotterne der (ikke inkl).
Dag 4: Granada
Med en enestående beliggenhed ved foden af bjergkæden Sierra Nevada ligger Granada, en af Spaniens perler. Denne ældgamle hovedstad i det mauriske Andalusien byder på de vigtigste minder fra denne epoke i den spanske historie, med den enestående borg Alhambra på toppen af listen. Sammen med vores lokalguide udforsker vi byen. Vi går gennem byens smukke haver og de charmerende snævre gader. Vi besøger også en lidt overset seværdighed, La Cartuja i Granada, et munkekloster. Det blev bygget af karteusere, en munkeorden, som lagde stor vægt på stilhed og faste. Dette kloster er det største og mest udsmykkede af de 24 klostre, som var i Spanien. Hovedattraktionen er den barokke kirke. Måske bliver der lidt tid til at gå rundt i byen på egen hånd, inden vi spiser aftensmad
sammen på vores hotel.
Dag 5: Alhambra og Malaga
Inden vi forlader Granada, besøger vi Alhambra, som betyder ”den røde” og refererer til farven på bjerget, den er bygget på. Den består af paladser, islamiske helligdomme, haver og fæstningsværker, der blev bygget under Nazari-dynastiet i det 14. århundrede. Skønheden i dette enestående bygningsværk er svær at beskrive – den skal ses. Generalife var sommerresidens og landsted for Nasrid-sultanerne i Granada i begyndelsen af det 14. århundrede. Her finder vi et af de ældste eksempler på mauriske haver. Alhambra og Generalife var engang forbundet med en overdækket gang, men denne er væk, og det er et flodleje, der nu adskiller de to paladser. Vi kører til Malaga, hvor vi spiser aftensmad og overnatter på et af byens hoteller.
Dag 6: Hjemrejse
Vi spiser tidlig morgenmad, inden vi kører til lufthavnen. Vi flyver til København ogvidere til Karup, hvor vi lander først på eftermiddagen.
Prisen for deltagelse på sogneturen er 7895,- kr. ved 20 deltagere.