Mette og Henrik julebager med børnene



De er blevet overordentligt populære - Kagehusets dage hvor forældrene ”parkerer” børnene i Kagehuset for i 3 hyggelige timer at julebage med bagermesteren og det øvrige personale i Kagehuset i Hovedgård.
 Børnene fylder kagedåserne, bager pebernødder, glasurkager, vanillekranse og alle ved jo at en kage, tilberedt af børn og børnebørn, smager lige en tand mere julerigtigt, når den serveres af bageren selv.
 Kagehusene har åbnet for tilmeldingen til julebagningen for børn, som i år foregår søndag den 4. og søndag den 11. december fra kl. 12.00-15.00. Ja, faktisk er over halvdelen de 100 pladser allerede reserveret på forhåndstilmeldingerne.
 Det koster 150 kr. pr. barn at julebage, og så får man naturligvis hele kageproduktionen med sig hjem. Alderstrinnet er fra 6 til 14 år.

Kurser for voksne
Kagehuset holder også kurser i mere avanceret udgave. F.eks. chokolade og kransekagekursus den 5. december og byg din egen kransekage til nytår den 12. december.
 Der bliver muligvis et par kurser mere, alt efter hvad tiden tillader, siger Henrik Kjær, der har fået flere henvendelser på kurser fra firmaet, som bestiller en hel bagedag sammen med bagermesteren og forskellige gæstekonditorer.

Julesokker
Traditionen tro fylder Kagehuset iøvrigt godter i julesokkerne, som børnene hænger op i Kagehusene.
 - Det gør vi fra 1. søndag i advent, siger Henrik Kjær.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025