Moonjam på Horsens Ny Teater



Moonjam

Poptryllerier og musikmagi for ører og øjne, krop og sjæl. Sådan kan man godt beskrive fænomenet Moonjam.

Sangene og musikken, der hittede i slutfirserne og halvfemserne, er kendt af alle. Moonjams koncerter har altid været populære, fordi de garvede musikmagikere spiller med ekvilibristisk ekspertise. Har du først været til en Moonjam-koncert, så ved du, at det, der opstår live, lige nu og her, lige i dette uendelige øjeblik kan tage dig på en enestående rytmisk melodisk rejse ud i universet og ind i dit inderste følelsesregister. Nostalgi, melankoli, glæde og lykke – en dans-og-syng-med-oplevelse, du ikke vil være foruden.

Morten Kærså og brormand Rasmus Kærså har holdt fast i Moonjam-konceptet siden de glade dage i 80’erne og 90’erne. Især de sidste 5-6 år, hvor det er blevet til mere end 60 koncerter om året, har de banket Moonjam op under stjernerne igen. Moonjam er nærmest større og vildere end dengang, hvor sange som Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Belisa, Annabella, Midsommernat og Shaida blev født.

Moonjam fylder Store Sal på Horsens Ny Teater med deres action-fyldte sceneshow og skønne sange, når de kigger forbi d. 30. november 2019. Publikum kan glæde sig til mere end bare en tur ned ad Memory Lane.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025