Orkestret fejrer i sin nuværende udformning 15-års jubilæum, men starten går helt tilbage til 1907, hvor det så dagens lys. Orkesteret som spillede lørdag, var de to orkestre som er for hhv. nybegyndere og de mere øvede. Derfor oplevede man også to dirigenter – dog ikke samtidigt på podiet.
Dirigent og kredsleder Flemming Bøgballe fortalte, at det faktisk var flot at man havde kunne samle 30 musikere til koncerten og det var selvom der var indløbet seks afbud. Han fortalte desuden at tre af orkesterets medlemmer var med i 1977 hvor man fejrede 70-års jubilæum og manden bag trommerne havde været med endnu længere.
Det fremmødte publikum hørte bl.a. Pie Jesu from Requiem, Jutlandia af Kim Larsen, When The Saints og Crazy Little Thing Called Love. Flemming beklager at interessen for at spille i orkester ikke længere er så stor som tidligere og tror at mange vælger sporten til og musikken fra.
Kildall