Naturbørnehaven i Hovedgård blev synlig på Årets Refleksdag



Det er vigtigt for både børn og voksne at være synlige i trafikken, når vintermørket indfinder sig. Derfor deltager OK nu for femte år i træk i Børneulykkesfondens landsdækkende kampagne, som har til formål at sætte fokus på vigtigheden af, at de bløde trafikanter er synlige i den mørke tid.
 På samme måde som foregående år er det selskabets medarbejdere, som går forrest og personligt omdeler reflekser i deres egne børns institution og skole. En af dem er Anne Dyrholm fra Hovedgård. Sammen med sin søn, Victor, delte hun reflekser ud i Naturbørnehaven i Hovedgård.
 - I vinterhalvåret kan det være svært for bilerne at se cyklister og fodgængere i trafikken. Derfor vil jeg gerne være med til at gøre børn på vej til skole mere synlige her i den mørke tid. Det gør jeg ved at dele reflekser ud i Victors børnehave. Det giver mig en større tryghed som forælder, fordi reflekser er vigtige for børns sikkerhed i trafikken, siger Anne.

OK-medarbejdere som refleksambassadører
OK’s medarbejdere deler reflekser ud på en lang række skoler og børnehaver i hele landet og har ligesom tidligere år været en stor succes.
 Indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden er et vigtigt område for os, og reflekskampagnen har igen i år været særdeles populær og er blevet taget rigtig godt i mod af vores medarbejdere. De reflekser, vi havde indkøbt til kampagnen, blev hurtigt afsat, så vi kommer helt sikkert på banen med flere reflekser igen næste år,” fortæller Steffen Toft Spiele, som er koordinator på reflekskampagnen hos OK.

Fokus på trafiksikkerhed
- Vi vælger at bakke op om kampagnen, fordi vi i OK generelt har fokus på at arbejde med øget trafiksikkerhed, særligt for de mindste trafikanter, fortæller Steffen Toft Spiele og uddyber.
 - Vi har dagligt næsten 100 tankbiler kørende på vejene, og derfor er det vigtigt for os, at sikkerheden er i orden, både for chauffører, cyklister og fodgængere. En lille refleks kan gøre en stor forskel på en mørk vej, siger han.
 Undersøgelser viser, at man med en godkendt refleks er synlig på en afstand af 140 meter, hvis bilen har nærlyset tændt. Ved 50 km/t har en bilist med nærlyset tændt 10 sekunder til at reagere.
 Hvis man færdes i mørket uden refleks, bliver man derimod først synlig på en afstand af 25-30 meter. Ved 50 km/t har en bilist med nærlyset tændt kun 2 sekunder til at undvige. Ud over at sende medarbejderne ud som refleksambassadører, deler samtlige OK Plus-butikker i hele landet gratis reflekser ud til kunder på Årets Refleksdag, så længe lager haves.

OK uddeler reflekser som led i kampagnen ”Årets Refleksdag”, der afholdes af Børneulykkesfonden. Det er en dansk tradition, der hvert år falder den sidste torsdag i oktober måned, inden vi stiller uret om til normaltid. Årets Refleksdag har til formål at lyse Danmark op og sætte fokus på, hvordan reflekser hjælper med at skabe synlighed i trafikken i den mørke tid.

- Bløde trafikanter med reflekser har 85 procent lavere risiko for at blive overset i trafikken.
- En fjerdedel (23 procent) af danske forældre giver ikke giver deres barn en refleks på, når de færdes i trafikken – i over en fjerdedel (27 procent) af tilfældene skyldes det, at forældrene ikke har tænkt over det.
- 58 procent af danskerne i alderen 15-64 år bærer ikke reflekser, når de færdes i trafikken
Kilde: Børneulykkesfonden

smileyNyheder på Facebook - bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025