Netto klar med placering af ti nye butikker



Allerede sidst i juli forventes de første konverterede Kiwi-lejemål at åbne som Netto’er. Herefter bliver der sat turbo på Netto-åbningerne med mellem tre og fire ugentlige butiksåbninger.
- Vi er meget stolte over, at vi på rekordtempo kan nå ud til så mange flere danskere. Og jeg kan garantere, at vi arbejder på højtryk for at åbne op med et forstærket Netto-koncept, så vi giver hverdagen lidt ekstra for forbrugere i alle egne af Danmark, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.
De ti lejemål, det netop er besluttet at omdanne fra Kiwi til Netto, ligger i Jylland, på Sjælland og Fyn og omfatter:
Møllevej, Dragør
Lyngbygårdsvej, Kongens Lyngby
Roersvej, Odense C
Frederiks Alle, Aarhus C
Kridthøj Torv, Højbjerg
Thomas B Thriges gade, Odense C
Cortex Park, Odense (Ny butik – ikke åbnet endnu)
Lystrup, Århus (Flytning af eksisterende butik)
Løjt Kirkeby, Aabenraa
Vestergade, Ryomgaard

Tidligere på sommeren indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 tidligere Kiwi-lejekontrakter. Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, en række bliver efter planen konverteret til den fremadstormende convenience-kæde føtex food, mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

900 nye medlemmer af Netto-familien
Interessen for at komme med på Netto-holdet har været støt stigende, siden Netto for et par uger siden annoncerede, at Netto-familien har vokseværk. På baggrund af overtagelsen af Kiwi-lejemål skal Netto i løbet af sommeren og efteråret byde 900 nye kolleger indenfor, når de skal lære den helt særlige Netto-ånd at kende.
Alene den første uge efter at de første jobopslag blev offentliggjort, har knap 20.000 været forbi Nettos jobsite, hvor der både bliver søgt efter butiksassistenter og butikschefer.
- Alle kender Netto for butikkerne. Men vi er også karrieren og en arbejdsplads, hvor du kan gøre det, du er bedst til og blive bedre til resten. Med flere end 1300 butikker fordelt på fire lande kan man få alle de faglige udfordringer, man søger. Allerede nu er vi begyndt at ansætte de første af de 900 nye kolleger og glæder os til at få resten med i familien, siger landedirektør Brian Seemann Broe.
De 900 job slås løbende op og besættes, efterhånden som holdet bliver sat i de enkelte butikker. I juni kunne Netto bekræfte placeringen af de ti første tidligere Kiwi-butikker, der bliver til Netto. Det drejer sig om Erlev Bjerge (Haderslev), Nyborgvej (Ullerslev), Assenstoft (Randers ), Rømøvej (Frederikshavn), Postvej (Faxe Ladeplads), Vennelundsvej (Odder ), Sneppevej (Løsning), Krekærlundsvej (Malling), Adelgade (København K) samt Karlslunde Parkvej (Karlslunde).
Netto er fortsat i gang med at analysere de resterende overtagede lejemål og vil opdatere med yderligere bekræftede butiksplaceringer, så snart planerne for disse er endelige.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025