Ni læsninger og korsang i Hansted kirke



Det ene lys blev tændt ved det andet - et for hver tekst - så døbefonten ved gudstjenestens afslutning var prydet med ni lys. Et efter et blev de tændt af de forskellige oplæsere, som repræsenterede både menighedsrådmedlemmer, konfirmand, korsanger samt præstens familie.  Med de ni tekstlæsninfer fra biblen, blev der trukket en linje helt fra skabelsen over profetien til Jesu fødsel og virke. En stor tak til alle oplæsere!

Udover flere af de mange skønne julesalmer blev tekstlæsningerne ledsaget af smukke korpræstationer fra Lundum og Hansted kirkers børne- og voksenkor. Skønt fra sjæl til sjæl det lød, og man kunne mærke de små hår rejse sig og tårene trænge sig på, da begge kor i fællesskab satte kirken i svingninger! Hvor er det heldigt for kirkerne at have to så skønne kor under ledelse af de dygtige korledere Anine Henriques og Astrid Lindvig!

Ni læsninger er traditionen tro her i området en forberedelse til julens fejring af Kristi komme. Nu skal han være velkommen, vi er klar til at tage imod!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025