
Beviserne på den gennemførte eksamen blev overrakt af formanden for nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri, Thomas Kingo, og næstformanden, Jens Jensen.
De nyudklækkede nedrivere fra Learnmark Horsens er det tiende hold, der gennemfører nedriveruddannelsen, siden den blev oprettet i 2006. Uddannelsen blev etableret af 3F og Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri og varer halvandet år, hvor eleverne veksler mellem arbejde i en nedbrydningsvirksomhed og kurser på skolen.
Under uddannelsen undervises der i hovedområder som bygningskonstruktioner, sikkerhed, materialelære, miljøforhold, maskinbetjening og værktøjers betjening. I skoleforløbet opnås desuden certifikater til blandt andet stilladser, kran D, teleskoplæsser og truck.
Bagerst fra venstre:
Henrik Schau Nielsen, København NV - Jc Nedrivning A/S
Patrick Bjergsted, Hvidovre - Jc Nedrivning A/S
Mike Arrild Jeppesen, København NV - G. Tscherning A/S.
Christoffer Nørgaard Betzer, Silkeborg - Betzer Group
Tony Christensen, Brønderslev - If Nedbrydning A/S
Erik U. Hansen, underviser – Learnmark Horsens
Forrest fra venstre:
Michael Andreas Rasmussen, Fjenneslev - Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen
Carsten Bjerregaard, Hjerm - Kingo Karlsen A/S
Michael Grud Madsen - G. Tscherning A/S
Dennis Hougaard Kristensen, Bjerringbro - Jatob ApS