The Beatles 1965 i Gedved



Musikjournalisten Per Wium og The Beatrio, der har specialiseret sig i at spille Beatles ”som om de stadig var iblandt os” kommer til Musikforeningen i Gedved torsdag den 27. august kl 19.30.
 Per Wium vil fortælle om The Beatles med udgangspunkt i året 1965, det år, hvor Beatles for alvor gik nye veje. Der blev eksperimenteret med nye instrumenter som f.eks. strygekvartet. To albums blev det til, Rubber Soul og Help og The Beatrio spiller mange numre herfra. Der bliver dog også givet eksempler på såvel tidlige som sene Beatlessange.
 Per Wium vil i aftenens første halvdel fortælle om sangene, mens The Beatrio her giver akustiske eksempler som ledsagelse til fortællingen.
 Aftenens anden del er en koncert. De tre musikere i The Beatrio: Esben Haandsbæk på trommer, Mikael Bertelsen på guitar og Peter Haandsbæk på bas sætter strøm på og tager PerWium, der også er tidligere musiker fra bl.a. Ache og C.V. Jørgensen, med på scenen som pianist.
 The Beatrio lægger meget vægt på at fremføre Beatles vokaler og Beatles kor præcist og med den energi, der netop gav Beatles sin særlige lyd. Desuden benytter de instrumenter fra 60’erne for at få den autentiske lyd.
 Aftenen i Gedved Kultur- og Medborgerhus, Egebjergvej 1 begynder kl. 19.30. Billetsalg på musikhus-gedved.dk (150/170 kr.) og ved døren 170/190 kr.
 Kokken ud af huset sørger som altid ved arrangementerne i Gedved Kultur- og Medborgerhus for mad og drikke.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025